Medlemsudviklung

Kære klubber

I søndags holdt Hillerøds formand Hans Endrup Jakobsen et veloplagt foredrag om medlemsudviklingen i danske skakklubber med udgangspunkt i sin egen klubs aktiviteter fra 2017 til i dag, hvor klubben er vokset ganske betragteligt.

Der var et ønske fra jer om at få Hans’ slides, og dem har vi fået lov at få fra Hans. Jeg medsender dem hermed.

Desværre var der klubber, som ikke havde mulighed for / glemte at være til stede i søndags. Hvis I har ønske om det, kan jeg evt. komme forbi og gennemgå oplægget.

En konklusion på Hans’ foredrag må være, at

1. Det er vigtigt, at klubberne tager sig selv og hele medlemssituationen alvorligt og når til en erkendelse af, at i vores lille klub på 25 medlemmer, hvor vi hygger os og har gjort det i 50 år må vi erkende, at om 10 -15 år, ja så er vi her måske ikke mere. Kig på medlemssammensætningen, alderssammensætningen og tilstrømningen til klubben (og om man kan holde på de nye medlemmer) og overvej, hvilke konsekvenser det har over en årrække. I store klubber må man gøre sig de samme overvejelser, selv om det er fristende at hvile på laurbærrene! Man kan blive lille på meget kort tid – det er set før i historien.

2. Træf en beslutning!! Vi skal gøre noget!! 

3. Få styr på  de tre elementer, som Hans nævner rammerne, organisering, ledelse – og så tilføjer jeg synlighed

3. Lav en plan for en årrække frem sammen med medlemmerne (Hillerød lavede en 5 års plan og er nu år tre og med et plus på 25 medlemmer)

3. Følg planen (hold fast)

Det er næppe sandsynligt at alle klubber kan leve op til Hillerøds ambitionsniveau (man har også måttet justere undervejs), men mindre kan også gøre det. Omvendt lagde Hans vægt på, at det er vigtigt at sætte barren højt.

Jeg håber, at I alle er klar på at kridte skoene, så vi i løbet af en 5 års periode kan se fremskridt på medlemsfronten i vores klubber. Hovedkredsen er klar med såvel økonomisk som praktisk hjælp.Og så håber vi, at coronaen ikke lægger for mange hindringer i vejen. Lad os hjælpe hinanden! Claus Andersenfmd. 6-hk

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.