Smuk skak Weekend EMT

Det er ikke nogen hemmelighed, at liveskak ligesom alt andet har lidt gevaldigt af de seneste fem måneders Covid-19-pandemi. Hele verden har været sat på standby, men heldigvis er der langsomt ved at blive lukket op, og vi kan pludselig mødes igen i det virkelige liv og ikke kun via computeren. Livet er pludselig lidt bedre.

Skulle abstinenserne være blevet tilpas store, er der heldigvis råd for det, for i weekenden fra fredag d. 21. til søndag d. 23. august afholder Skanderborg Skakklub vor traditionelle femrunders EMT SMUK Skak – også selvom den marginalt mere kendte SMUK Fest i år er blevet offer for Onkel Coronas hærgen. Info fremgår af vedlagte invitation; ellers klik ind på DSU’s turneringsside:
http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=26420

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.